Kvinde der studerer

Udsagnsord

Relevante spørgsmål som ’hvad er udsagnsord?’ eller ’hvordan bøjer du et udsagnsord?’ kan pludselig opstå – selv for dig med dansk som modersmål. Du bruger dem dagligt, men hvad ved du egentlig om udsagnsord på dansk? Vidste du, at placeringen betyder noget for sætningens betydning? Vidste du, at ingen sætning på dansk eksisterer uden et udsagnsord? Læs mere om den centrale ordklasse i det danske sprog, og bliv klogere på grammatikken. 

Et udsagnsord er det mest centrale ord i en dansk sætning – det fortæller, hvad der sker, og placeringen af andre ord foran og bagved kan være med til at ændre fokus i sætningen. Der findes flere typer udsagnsord på dansk, der kan fortælle dig noget om måden, noget gøres på, ligesom udsagnsord bøjet i tid fortæller, hvornår noget sker. De mest brugte udsagnsord på dansk er ”være”, ”have” og ”blive”.

Hvad er udsagnsord?

Et udsagnsord kaldes på latin et ’verbum’ og er det ord i en sætning, der tilføjer aktivitet. Et udsagnsord er det, som subjektet udfører – det vil sige, det som en person, en ting eller en situation forårsager. Udsagnsord fortæller også tiden – om det er noget, der sker nu, noget der er sket, eller noget der kommer til at ske.

På dansk er udsagnsord uafhængige af subjektet – udsagnsord bøjes med andre ord ikke i forhold til, hvilket subjekt der sættes foran. Udsagnsordet forbliver det samme, uanset om det er ”du”, ”vi” eller ”Peter”, der gør noget: ’Du skriver’, ’vi skriver’ og ’Peter skriver’.

Findes der flere typer udsagnsord?

Ja, der findes overordnet to typer danske udsagnsord: Udsagnsord og hjælpeudsagnsord. I kategorien hjælpeudsagnsord findes de vigtige mådesudsagnsord, der fortæller noget om måden, noget udføres på. Mådesudsagnsord kan stå alene som almindelige udsagnsord, men sættes ofte i forbindelse med et udsagnsord og indtager dermed en funktion som hjælpeudsagnsord.

”Kunne, skulle, ville, burde, måtte, lade” er de danske mådesudsagnsord, der hver udtrykker forskel i måden, som noget udføres på. Der er således forskel på at sige: ”Peter kan skrive” og ”Peter skal skrive” – førstnævnte har Peter kompetencen til at skrive og bestemmer selv, om han ønsker at skrive. Sidstnævnte eksempel udtrykker, at Peter har en pligt til eller en plan om at skrive.

Hvor placeres udsagnsord i sætninger?

Der er flere mulige positioner for placering af udsagnsord i sætninger. Ofte vil det relevante for en sætnings betydning være de to spørgsmål:

  • Hvad sætter du foran udsagnsord?
  • Hvad sætter du bag udsagnsord?

Ord eller led foran udsagnsord kan være med til at afgøre, om sætningen er et spørgsmål eller ej og skabe fokus på, hvad der er vigtigst i sætningen.

De ord eller led, der placeres efter et udsagnsord, er ofte mindre vigtige i en sætning, men kan også være afgørende for, om sætningen er et spørgsmål eller ej.

Hvad sætter du foran udsagnsord?

Et subjekt foran et udsagnsord betyder, at sætningen har ligefrem ordstilling. Ligefrem ordstilling i en dansk sætning betyder normalt, at det ikke er et spørgsmål. Det tidligere eksempel: ”Peter skriver” er en sætning med ligefrem ordstilling.

Vælger du at sætte et adverbialled foran et udsagnsord i en dansk sætning, sætter du dette led i fokus som noget vigtigt i sætningen – feks. ”I Danmark skriver Peter …”. Sætter man spørgeord som ”hvem”, ”hvad”, ”hvor” foran et udsagnsord, signalerer det i de fleste tilfælde et spørgsmål.

Hvad sætter du bag udsagnsord?

Placeringen af et subjekt efter et udsagnsord betyder ikke nødvendigvis et spørgsmål. Mange sætninger på dansk placerer udsagnsordet før subjektet og skaber dermed omvendt ordstilling i sætningen.

Omvendt ordstilling med subjektet efter udsagnsordet handler således ofte om grammatiske regler på dansk frem for betydning. Tillægsord eller adverbialled efter udsagnsord siger ofte noget om udsagnsordet, for eksempel ”Peter skriver pænt” eller ”Peter skriver meget”.

Led, der placeres bag udsagnsordet i sætningen, har ofte en ringere betydning end ord og led foran udsagnsordet. En omformulering af det tidligere eksempel ”I Danmark skriver Peter…” til ”Peter skriver i Danmark…” forringer således vigtigheden af ”i Danmark” og øger vigtigheden af subjektet, Peter.

Hvordan bøjer du udsagnsord?

Den primære måde at bøje udsagnsord på i det danske sprog er i tid, da du ikke bøjer danske udsagnsord efter person. De mest brugte fortidsformer på dansk er ’før nutid’ og ’datid’, men en tredje fortidsform, ’før datid’ anvendes også lejlighedsvis på dansk.

Fortidsformen ’før nutid’ på dansk signalerer som regel, at noget stadig er aktuelt eller lige sket for nyligt, mens ’datid’ signalerer noget afsluttet, der kan være sket længere tilbage i tiden. Nutidsformen på dansk signalerer både nutid og fremtid – ”Peter skriver i dag” og ”Peter skriver igen i morgen”. Fremtid kan på dansk også dannes med hjælpeudsagnsordene ’vil’ eller ’skal’.

Eksempler på udsagnsord

En komplet udsagnsord-liste er lang, men blandt de 50 mest brugte udsagnsord på dansk er top-10:

  • at være
  • at have
  • at blive
  • at ville
  • at få
  • at komme
  • at gå
  • at gøre
  • at kunne
  • at skulle

Tre ud af de 10 mest brugte udsagnsord er mådesudsagnsordene ”ville”, ”kunne” og ”skulle”, mens tre øvrige hjælpeudsagnsord, ”være”, ”have” og ”blive” står øverst på listen. De optræder ofte som hjælpeudsagnsord, idet de ’hjælper’ med at danne verbaltiderne ’før nutid’ og ’fremtid’.

Svar på 3 spørgsmål om UNICEF og deltag i konkurrencen om et gavekort fra GoGift på 2.500 kr.
Test din viden her!