Det danske sprog kan være finurligt og selv os, der er vokset op med det danske sprog, kan have svært ved at begå os perfekt. Det er nedenstående 3 klassiske sprogfejl glimrende eksempler på.
Ligge eller lægge
At kende forskel på ligge eller lægge, og sidde eller sætte, kan være svært. Det vidner helt almindelige dagligdags samtaler om. For eksempel når naboen fortæller, at vedkommende ”har lagt i sengen sidste uge på grund af sygdom”, hvor den korrekte sætning ville være, at naboen har ligget i sengen på grund af sygdom.
Rent praktisk er det dog ret nemt at kende forskel, og der skal derfor blot en lille huskeregel og en vaneændring til, før denne sprogfejl er rettet.
Forskellen på ligge og lægge består nemlig i, hvorvidt der er tale om et objekts bevægelse. Eller med andre ord: Er der noget, der flytter sig eller befinder tingene sig på samme plads?
Huskereglen er:
- Er der bevægelse med i sætningen, skal du bruger ordet med æ.
- Er der stilstand i sætningen, skal du bruge ordet med i.
Han lægger bogen fra sig: Bogen bevæger sig fra hånden og ned på bordet = Benyt lægge.
Hun ligger i sengen: Hun bevæger mig ingen steder = Benyt ligge.
Hvis du ganske kort tænker over, om den ting, der omtales, bevæger sig, kommer du aldrig til at begå denne sprogfejl igen, og inden du ser dig om, er det blevet en ny vane. Pludselig sidder det korrekte udsagnsord endda på rygraden.
Af eller ad
Denne sprogfejl opstår typisk, fordi de to forskellige ord lyder ens i talesprog. Derfor kommer vi ofte til at benytte ordet ”af”, når vi faktisk burde have brugt ”ad”.
Det er dog ikke lige meget for forståelsen af en sætning, om du bruger det ene eller det andet
Et klassisk eksempel er:
- Toget kørte ad sporet. (Her kører toget som det skal, hen langs skinnerne, på vej mod stationen).
- Toget kørte af sporet. (Her afspores toget, fordi toget forlader skinnerne, og der sker en ulykke).
Ad bruger man, når man skal beskrive en bevægelse: gennem noget, over noget, langs med noget eller i retning af noget.
Af bruger man i forbindelser, der betyder ”væk fra”.
Selskab eller selvskab
Denne sprogfejl er en perle, som man især møder på de sociale medier, når folk fortæller om deres ”hyggelige cafébesøg i selvskab med andre.”
I virkeligheden er selvskab slet ikke et ord. Det er en stavefejl. Den er imidlertid hyppig, fordi vi ikke kan høre, om der er et v eller ej i ordet.
En god huskeregel er dog, at når man er sammen med andre er man ikke selv. Og derfor skal ordet ikke staves selvskab – men selskab.
Bliv bedre til det danske sprog
Ingen er naturligvis perfekt og sproget udvikler sig hele tiden, ligesom det har gjort siden de første mennesker betrådte vores jord. Vil du alligevel gerne blive bedre til at formulere dig – enten fordi dit arbejde kræver det eller af ren og skær lyst – findes der flere muligheder.
Enten kan du tilmelde dig et E-learning forløb, hvor du i ro og mag kan forbedre dine sprogkundskaber hjemmefra, når du har tid og lyst – eller tilmelde dig sprogkurser hos for eksempel AOF eller de lokale aftenskoler. Særligt i de større byer er der kurser målrettet personer, der har dansk som modersmål og gerne vil finpudse de grammatiske og sproglige kompetencer.